Krøniken om Hassellund
Den rejsende kiggede sig omkring. Det var næsten som han huskede det. Landskabet, skoven og den lille vej der førte ned til Nældely. Nu var han snart hjemme. Han havde ikke gået mange skridt før han kunne lugte det. Først røgen fra bålet, og et par skridt senere duften af den velkendte suppe. Han stoppede og smilede. Mor Nældes suppe.
Det var nok det han havde savnet mest på sin rejse. Den gode stærke suppe, som gjorde mere end blot at mætte maven. Han vidste ikke hvilke hemmelige magiske ingredienser som Mor Nælde kom i suppen, men de havde i hvert fald nogle gode egenskaber. Suppen kunne både lukke et sår eller to, og kurer enhver simpel sygdom.
Man kunne tro at en sådan herlighed blev solgt dyrt, men næ nej, Mor Nælde solgte hendes suppe billigt, og tilmed også til alle som kom til hendes kro. Både grønhuderne og sortelvere. Hvilket kunne gøre turen til hendes kro til en farlig rejse. Den rejsende havde knapt tænkt tanken færdigt, da det raslede i buskadset. Ud på vejen, foran ham, trådte tre store væmmelige orker. Bæster som normalt ville få et menneske til at flygte skrigende, men den rejsende kiggede blot køligt på dem, og trak roligt en håndfuld hvidt pulver op af en pung som hang i hans bælte.
”Vil I virkelig angribe en forsvarsløs fremmede?” sagde han smilende, hvorefter han begyndte at messe nogle underlig ord, som fik pulveret i hans hånd til at lyse op. ”Godt så! - Kom an!”
Velkommen til Hassellund
Hassellund er et Tågerige i eventyrverdenen Eloria. Det er et eventyrligt land, med elvere, orker, magi og eventyr. I mange år har der været uro og krig i det lille skovrige. Orker har hærget og vilde røverbander har gjort vejene usikre. Midt i dette virak ligger Nældely. Her er alle velkommende til at komme i fred og snakke og købe mad i mor Nældes berømte kro.
Det fortælles at Hassellund engang var tilholdssted for en gruppe troldmænd som havde samlet sig i en konklave. Et magisk broderskab kendt som Skovtroldmændene. De var så magtfulde at selv konger og baroner, kom fjernt fra, for at søge deres tjenester. Ikke altid med lige venlige formål. Måske var det derfor at skovtroldmændene har været forsvundet i mange år. Røvere har søgt skoven tynd for efterladte magiske genstande, men aldrig fundet noget. Folk i riget snakker om at troldmændene stadigvæk findes og at de, i skjul, holder hemmelige møder.
Hvem er klog og modig nok til at finde dem og få del i deres magi?
Er du?